AGST

Suspension

Smerte er en essentiel del af livet, derfor findes der smerte-ritualer i stort set alle kulturer.
Hvad er body suspension?
Body suspension, eller i daglig tale blot suspension, er det at lade sig hænge fra kroge der er piercet gennem huden.
Mennesket har hængt i kroge i over 5000 år

De ældste kendte tilfælde af body suspension daterer op til 5000 år tilbage i tiden – I Indien hvor body suspension var en religiøs akt for Hinduer. Under Hindu-festen Thaipusam, som stadig afholdes den dag i dag, udføres der ofte body suspension.

Også Mandan-stammen brugte body suspension som et “rites of passage” ritual – Okipa, eller Oh-Kee-Paa, som de kaldte det. Under Okipa skulle unge mænd vise deres værd og styrke for de ældre i stammen. Okipa startede med en dans og efterfølgene flere smertefulde prøvelser. Mændende skulle bl.a. faste i 4 dage, hvorefter de blev hængt op i kroge eller spyd, der var piercet gennem huden på deres brystkasse. Ofte blev der hængt ekstra vægt fra mændendes fødder.

Hvorfor hænge i kroge?
Hvorfor springe ud fra fly og høje bjerge, eller løbe et maraton? Hver person har sin grund til at gøre det.
For adrenalin junkien er det et rush der måske ikke kan sammenlignes med andet. For nogen handler det om at flytte grænser eller overkomme frygt. For nogen er det en kunstform. For nogen er det et “rite of passage”. Nogen mennesker mener at de får en form for åbenbaring, en “ud af kroppen oplevelse”, af at hænge.

Langt de fleste der prøver suspension, kommer igen, og igen 🙂

Langt de fleste der prøver suspension oplever et rush af endorfiner – kroppens smertestillende adrenalin.

Fra Wikipedia’s side om endorfiner (https://da.wikipedia.org/wiki/Endorfiner pr. Januar 2018):
“Endorfin produceres, ud over ved smerter, f.eks. ved hård træning, hårdt arbejde, succes, forelskelse, sex eller latter, og kan foruden den smertestillende effekt også give en følelse af lyst, succes og energi. Endorfin er kraftigere end morfin, og man bliver afhængig af det.”

Endorfin-rusen er forskellige fra person til person og kan være en trance-lignende tilstand, en følelelse af vægtløshed, eller en euforisk oplevelse vildere end noget andet.

Prøv suspension

Oftest prøver man suspension ved suspension events hvor der også er andre deltagere. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så får du automatisk en mail når vi har en dato for events.

Hvis du ønsker at hænge uden at der er andre deltagere, en såkaldt privat suspension, så har vi muligheden for at tilbyde dette. Send os en besked hvis du ønsker at vide mere om privat suspension, eller blot har spørgsmål du ønsker afklaret.

Når du tilmelder dig enten et event eller en privat suspension, så vil det være til stor hjælp for os hvis du allerede da ved hvordan du vil hænge. Så ved vi præcis hvilket og hvor meget udstyr vi skal have klar til dig.
Hvis du er i tvivl om hvordan du gerne vil hænge, f.eks. hvis det er din første gang, så kommer vi gerne med et bud på hvad der vil være det mest optimale.

Der findes mange forskellige måder at hænge på, nedenstående billede viser blot et lille udvalg.

Vi tilbyder desuden mulighed for at kombinere sin suspension med simpel shibari (japansk reb-bondage) – eller måske endda udelukkende at hænge fra shibari.